Rejseklar til Tjekkiet 3. udgave

Rejseklar til Tjekkiet

Med »Rejseklar til Tjekkiet« stilles der skarpt på en af Centraleuropas perler; et sandt overflødighedshorn af fantastiske naturoplevelser, maleriske borge og charmerende byer. Turen rundt i landet starter med en introduktion til den stemningsfulde hovedstad Prag - som efterfølges af 11 kapitler; syv om landsdelen Bøhmen længst mod vest og fire om den lidt mindre Mæhren mod øst. Udover en grundig opdateret gennemgang af byer og seværdigheder bliver der selvfølgelig også sat fokus på gastronomi, øl, hyggelige restauranter og caféer - ligesom der er knap 900 links til bl.a.:  

  • Hoteller, pensioner, vandrehjem og campingpladser
  • Cykel- og kanoudlejninger
  • Nationalparker og skiområder
  • Kur- og wellnessophold
  • Teater- og musikoplevelser
  • Golfbaner 

samt ...

  • En miniparlør - til situationer undervejs, på restauranter mm.

 

Tjek på transporten er der også - lige meget om du rejser rundt med tog, bus, i bil eller på cykel.

På vej rundt i landet løftes desuden sløret for tjekkernes juletraditioner, hvor scenerne til James Bond filmen »Casino Royal« blev skudt, slottet hvor den italienske superelsker Giovanni Giacomo Casanova tilbragte sine sidste år travlt beskæftiget med at skrive sine memoirer, spændvidden på Europas største naturskabte port, hvor man finder Prags smalleste stræde, historien om træskæreren František Rints makabre udsmykning af kælderen under kirken i Sedlec - og meget, meget mere.

  • Rejseklar til Tjekkiet

3. udgave, 1 oplag - 2018
256 sider med s/h fotos, farvesider + plus kort i lomme på omslag
Pris 199,- (inklusiv fragt)

 



 
© 2020 Forlaget Jensen & Lund