»Rejseklar til Sydportugal - Algarve og Alentejo« stiller skarpt på det sydlige Portugal, der rummer både landets populæreste - og mest oversete turistdestinationer. Udover en grundig præsentation af byer og seværdigheder er der naturligvis også fokus på Algarves fantastiske strande plus gastronomien, vinene, hyggelige restauranter og caféer - samt masser af links til …
- Hoteller, pensioner, vandrehjem
- Golf
- Surfing
- Kultur & musik
Samt
- En miniparlør - til situationer undervejs, på restauranter mm
Tjek på transporten er der også - lige meget om du rejser rundt med tog, bus, i bil eller på cykel
Og så kan man undervejs i læsningen også møde nonnen der uden at vide det blev hovedperson i 1600-tallets »Fifty Shades of Gray«, den danske vinavler Hans Kristian Jørgensen som med sin vin Incognito lavede rav i den i Alentejo, en otte km lang aquadukt, der sine steder når op i svimlende 31 m’s højde, en lille by som går i selvsving og pynter gaderne med hundredtusinder af papirsblomster, gådefulde forhistoriske stensætninger, skulpturelt eroderede klipper, masser af korkege - og fornemt traditionelt kunsthåndværk i form af fx kurve, tæpper og keramik. Og meget meget mere.
- Rejseklar til Sydportugal – Algarve & Alentejo
1 udgave, 1 oplag - 2019
162 sider illustreret med s/h fotos, farvesider + plus kort i lomme på omslag
Pris 199,- (inklusiv fragt)