Rejseklar til München & Det tyske Alpeland
Med »Rejseklar til München og Det tyske Alpeland« stilles der skarpt på et af Tysklands mest naturskønne og romantiske områder. Dramatiske forrevne bjerge, grønne sætere, krystalklare alpesøer og stribevis af små charmerende byer. Postkortromantik af bedste skuffe - og på alle måder den perfekte ramme om en aktiv ferie. Det er også midt i denne smukke natur man finder kong Ludwig II´s tre legendariske slotte; eventyrslottet Neuschwanstein, den imposante Versailles-kopi på en ø midt ude i Chiemsee og det lille romantiske Linderhof. Glemt bliver bestemt heller ikke Bayerns pulserende hovedstad München - en storbyen i helt sin egen liga. Ud over en grundig præsentation af byer og seværdigheder, bliver der selvfølgelig også sat fokus på gastronomi, øl & Oktoberfest, hyggelige restauranter og cafeer - ligesom der er knap 400 links til bl.a. ...
- Hoteller, pensioner, vandrerhjem og campingpladser
- Cykeludlejning
- Golf
- Kultur, musik og festivaler
- Kur & wellness
Samt
- En miniparlør - til situationer undervejs, på restauranter m.m.
Og så er der tjek på transporten - lige meget om du rejser rundt med tog, bus, bil eller på cykel.
Og så løfter bogen fx også sløret for en dramatisk kærlighedshistorie mellem 1800-tallets femme-fatale Lola Montez og kong Ludwig I, hvilke eventyr H.C. Andersen læste højt for kong Maximilian II da de sejlede rundt på Starnberger See, hvad nazipartiet forærede Der Führer i 50-års fødselsdagsgave, hvad brygger Jacobsen lavede i München i november 1845, hvor de bayriske kurfyrsters og kongers hjerter er begravet, længden på verdens længste borg - og meget, meget mere.
- Rejseklar til München & Det tyske Alpeland
1 udgave, 1 oplag - 2016
204 sider illustreret med s/h fotos, farvesider + plus kort i lomme på omslag
Pris 199,- (inklusiv fragt)
|