Rejseklar til Gotland & Öland

Med »Rejseklar til Gotland & Öland« stilles der skarpt på Sveriges to største øer. Her finder man udover en enestående natur med masser af vilde orkidéer og fantastiske kyststrækninger - et sandt eldorado for både fossilsamlere, ornitologer og vandhunde - også et væld af fine små landsbykirke med kalkmalerier, fortidsminder bl.a. i form af bronzealdergrave (röser), skibssætninger, tilflugtsborge og billedsten - plus kulinariske stjernestunder, for begge øer har nemlig indenfor de sidste årtier markeret sig som leverandører af fantastiske råvarer – selv trøfler. Ja, på Öland afholder man tilmed hvert efterår Sveriges største høstfest - »Skördefest«. Glemt er heller ikke den charmerende gamle unionsby Kalmar, der godt nok ligger som porten til Öland, men også sagtens kan besøges på vej til Gotland. Udover en grundig præsentation af byerne og landskabet giver Rejseklar til Gotland & Öland også knap 300 links til:  

  • Hoteller, pensioner, vandrerhjem og campingpladser
  • Cykeludlejning
  • Golf
  • Museer, gallerier & festivaler

 

Og så er der tjek på transporten - lige meget om du rejser rundt med bus, bil eller på cykel

Bogen løfter også bl.a. sløret for hvor Asger Jorn ligger begravet, ölandske og gotlandske locations i svenske krimier, hvad Pippi Langstrømpe lavede i Visby i 1968, hvad der fik fiskerne på Fårö til at forsøge at myrde den 22-årige danske præst Christen Christensen i 1616, hvor den lille koloni af spættede sæler i Kalmarsund boltrer sig, hvad det vil sige »at fika«, lidt om vine fra Sveriges nordligste vinmarker - og Systembolaget. For lige når det kommer til alkohol skal det i Sverige ikke være nemt. Og meget, meget mere

  • Rejseklar til Gotland & Öland

2. udgave, 1 oplag - 2019
158 sider illustreret med s/h fotos, farvesider + plus kort i lomme på omslag
Pris 199,- (inklusiv fragt)

 

 





© 2020 Forlaget Jensen & Lund